For Fagprofessionelle
Information til sundhedsprofessionelle og henvisere
Baggrunden for SANA
SANA udspringer ikke af en klassisk interesse for alternativ behandling, men af en forskningsmæssig nysgerrighed over for kroppens evne til at hele, tilpasse sig og genopbygge sig selv. Udgangspunktet var forskning i regenerativ medicin, tissue engineering og stamcellebiologi, hvor interessen i første omgang var rettet mod, hvordan biologiske miljøer påvirker cellers adfærd, vævsheling og regeneration.
Her blev det hurtigt tydeligt, at man ikke kan forstå heling ud fra ét væv eller ét organ alene. Hvis et væv skal hele, kræver det ikke kun lokale processer. Det kræver også, at resten af kroppen bidrager: energimetabolismen skal fungere, den inflammatoriske respons skal være reguleret, kredsløbet skal kunne levere, og organismen som helhed skal have kapacitet til adaptation og reparation.
Den tankegang blev et vigtigt afsæt for SANA. Interessen flyttede sig gradvist fra det rent lokale og cellulære til sammenhængen på tværs af organer og væv — og til spørgsmålet om, hvordan man kan påvirke kroppens samlede biologiske kapacitet på en måde, der er klinisk meningsfuld.
Det er den faglige og biologiske baggrund, SANA er opstået af. Ikke som en idé om at behandle ét symptom isoleret, men som et forsøg på at arbejde med de mekanismer, der er med til at afgøre, hvor godt kroppen som helhed kan restituere, hele og fungere.
Hvad er SANA relevant ved?
SANA kan være relevant som supplement i forløb præget af:
- Lav energi og nedsat restitution
- Dårlig søvn og autonom ubalance
- Stressrelaterede symptomer
- Senfølger efter sygdom
- Post-commotionelle symptomer
- Kroniske eller komplekse smerter
- Overbelastningsskader
- Performance og recovery i sport
En biologisk tilgang til kapacitet, restitution og funktion
SANA arbejder med kontrolleret intermitterende hypoksisk stimulation som et redskab til at påvirke kroppens egne adaptationsmekanismer. Udgangspunktet er ikke kun symptomet, men den biologiske kapacitet bag symptomet: evnen til at regulere belastning, skabe energi, restituere, hele og genetablere funktion.
Det gør SANA relevant i forløb, hvor klassisk symptomtænkning alene ikke forklarer hele billedet. Den biologiske baggrund for hypoksisk conditioning omfatter blandt andet HIF-signalering, metabolisk omstilling, mitokondriel regulering, vaskulær adaptation og påvirkning af inflammatoriske og autonome responsveje.
Mange af de patienter og atleter, der henvises til os, har ikke kun ét afgrænset problem. De har ofte et mønster præget af lav energi, dårlig søvn, nedsat restitution, svingende symptomer, lav belastningstolerance eller manglende fremgang trods relevante indsatser. I den type forløb kan det være relevant at arbejde med den samlede biologiske robusthed og ikke kun med det enkelte symptom eller det enkelte væv.
Præklinisk baggrund
Den prækliniske og mekanistiske baggrund for kontrolleret hypoksisk stimulation er væsentligt stærkere end den kliniske evidens alene kan få det til at se ud. Hypoksi fungerer ikke kun som iltmangel, men som et biologisk signal. Når ilttilgængeligheden ændres, aktiveres en række signalveje, hvor især HIF-systemet spiller en central rolle.
Det påvirker blandt andet angiogenese, metabolisk omstilling, cellulær stressrespons, inflammatoriske processer og vævsadaptation. Hypoksisk signalering interagerer desuden med veje som PI3K/mTOR, NF-kB, ERK og andre regulatoriske netværk med betydning for celleoverlevelse, inflammation, vævsrespons og adaptation.
Mitokondrierne er i denne sammenhæng helt centrale. De er ikke kun cellens energiproducenter, men fungerer også som iltfølsomme sensorer og signaleringsknudepunkter. De er med til at registrere ændringer i ilttilgængelighed og omsætte dem til biologiske responser.
Det gælder både ændringer i energimetabolisme, redoxbalance, ROS-signalering og sandsynligvis også processer som mitokondriel kvalitetskontrol, biogenese, fission og fusion. Det er netop derfor, mitokondrier ikke bare er en detalje i hypoksiens biologi, men en del af dens kerne.
Præklinisk rationale
Kontrolleret hypoksisk stimulation forbindes i litteraturen med påvirkning af blandt andet:
- • HIF-signalering
- • Mitokondriel funktion
- • Energimetabolisme
- • Redoxbalance
- • Vaskulær respons
- • Autonom regulering
- • Respiratorisk plasticitet
- • Inflammatoriske signalveje
- • Immunologisk vævsrespons
- • Cellulær stressrespons
Kliniske fund: et felt med flere spor
Den kliniske forskning i intermitterende hypoksi og hypoksi-hyperoksi er ikke begrænset til ét enkelt sygdomsområde. Tværtimod spænder feltet allerede over flere forskellige kliniske spor, hvor interventionen undersøges i meget forskellige populationer og med forskellige mål.
Der findes blandt andet studier inden for kardiologisk rehabilitering, neurorehabilitering, kognitiv svækkelse, post-infektiøse tilstande som long COVID, muskuloskeletale problemstillinger og i nyere arbejde også Parkinsons sygdom.
Kardiologi og metabolisme
Inden for kardiologi er der rapporteret forbedringer i blandt andet træningstolerance, cardiorespiratorisk fitness, risikoprofil og livskvalitet hos patienter med koronarsygdom og andre kardiometaboliske belastninger efter IHHT-forløb.
Neurorehabilitering
Her findes der studier på blandt andet kronisk rygmarvsskade og stroke, hvor akut intermitterende hypoksi er undersøgt som supplement til rehabilitering og gangtræning med fokus på neuroplasticitet, motorisk funktion og funktionel fremgang.
Post-infektiøse tilstande og long COVID
Her peger både kontrollerede pilotstudier og nyere kliniske undersøgelser på, at IHHT eller beslægtede hypoksiske protokoller kan være gennemførlige, vel tolererede og potentielt relevante i rehabilitering med fokus på funktion, symptomer, fatigue, dyspnø og livskvalitet.
Parkinsons sygdom
Litteraturen er mere ny, men den viser, at interessen nu også bevæger sig ind i neurodegenerative tilstande. Der findes nyere randomiserede og kontrollerede studier, som har undersøgt sikkerhed, tolerabilitet, feasibility og symptomeffekter af hypoksisk conditioning hos personer med Parkinsons sygdom.
Muskuloskeletale problemstillinger
Nyere reviews og meta-analyser peger på relevante signaler i forhold til smerte og generel helbredstilstand.
Samlet set peger det ikke på én færdig klinisk konklusion, men på et felt med flere forskellige anvendelsesområder, hvor det fælles tema er påvirkning af kapacitet, funktion, adaptation og restitution.
Ikke kun systemiske tilstande
SANA er ikke kun relevant ved brede eller systemiske problemstillinger som træthed, post-viral belastning, stress eller komplekse symptombilleder. Det er også relevant ved mere lokale problemstillinger, hvor symptomet sidder ét sted, men hvor kroppens samlede biologiske kapacitet stadig er afgørende for heling og funktion.
Det gælder for eksempel seneproblemer, overbelastningsskader og andre lokale vævstilstande, hvor det ikke kun handler om det lokale væv, men også om kroppens evne til at levere energi, regulere inflammation, understøtte restitution og skabe de rette betingelser for adaptation og reparation. Selv når problemet er lokalt, er heling aldrig kun lokal. Hele kroppen skal bidrage.
Lokal skade, systemisk respons
Et lokalt symptom er ikke nødvendigvis et lokalt problem alene. Ved eksempelvis tendinopati, overbelastningsskader eller langvarige smerter afhænger fremgang ikke kun af lokal behandling, men også af:
- •Energitilgængelighed
- •Autonom regulering
- •Søvn og restitution
- •Inflammatorisk respons
- •Evnen til adaptation efter belastning
Det er en vigtig del af rationalet bag SANA.
Data, biologisk feedback og systematisk læring
En vigtig del af SANA's tilgang er, at behandlingerne ikke alene bygger på teori, generelle protokoller eller subjektive oplevelser. Vi anvender også biologisk feedback under behandlingerne til løbende at forstå og optimere responsen hos den enkelte.
Det gælder blandt andet monitorering af pulsrespons og HRV, som bruges som en del af den kliniske vurdering og til at kvalificere planlægning, progression og justering af forløb.
Formålet er ikke blot at registrere data, men at anvende dem aktivt. Den biologiske respons under behandlingen kan være med til at nuancere forståelsen af patientens regulering, belastningstolerance og restitutionsevne og kan dermed bidrage til mere individualiserede forløb.
SANA Cohort
Parallelt med dette arbejder SANA systematisk med klinisk dataopsamling. Den kliniske data er samlet i SANA Cohort, som er en prospektiv database med kliniske oplysninger ved baseline samt opfølgning efter 6 uger og 6 måneder.
- Prospektiv klinisk database
- Anonymiserede data fra mere end 3000 patienter
- Opfølgning efter 6 uger og 6 måneder
- Grundlag for kvalitetsudvikling, forskning og publikationer
Sport, performance og recovery
Inden for sport er hypoksiske interventioner naturligvis ikke nye. Det nye ligger snarere i, hvordan de anvendes. I dag er interessen ikke kun rettet mod klassisk højdetræning, men også mod recovery, autonom regulering, belastningsstyring og biologisk readiness.
Feltet er langt mere nuanceret end idéen om, at hypoksi automatisk gør atleter bedre. Effekt afhænger af protokol, timing, niveau, kontekst og mål.
For os er sportsdelen ikke kun et performance-spørgsmål. Den handler også om at forstå sammenhængen mellem belastning og kapacitet. Det gælder både ved dårlig restitution, søvnproblemer, autonom ubalance, tunghed i benene efter højdetræning, uspecifik udmattelse og ved lokale skader, hvor hele kroppen stadig skal bidrage til adaptation og heling.
Forskning og samarbejder
SANA indgår løbende i samarbejder med universiteter, sygehuse, privatklinikker og professionelle sports-teams. Målet er at øge viden, styrke evidensgrundlaget og udvikle anvendelser, der kan bringes til gavn for patienter, borgere, atleter og fagprofessionelle.
Nogle samarbejder har karakter af egentlige forskningsprojekter. Andre er udviklings- eller implementeringssamarbejder med fokus på data, monitorering, biologisk forståelse og klinisk anvendelighed.
Vi er åbne for nye samarbejder — både med forskningsmiljøer, kliniske partnere, privatklinikker og professionelle organisationer, der ønsker at undersøge mulighederne nærmere.
Samarbejde med SANA
Vi er åbne for dialog om:
- •Forskningssamarbejder
- •Kliniske pilotprojekter
- •Datadrevne kvalitetsforløb
- •Implementering i klinisk praksis
- •Samarbejder med sportshold
- •Sparring om studiedesign og biologisk rationale
Konklusion
SANA bør ikke forstås som en færdigbevist universalløsning. Det ville være fagligt uholdbart. Men det er heller ikke rimeligt at afvise feltet som biologisk tomt eller uinteressant.
Der findes i dag både et voksende mekanistisk grundlag og kliniske fund, der peger på, at kontrolleret hypoksisk stimulation kan have en relevant plads som supplement i udvalgte forløb.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om hypoksi er "alternativt" eller "etableret", men hvornår, hvordan og hos hvem det giver biologisk og klinisk mening at anvende det.
Udvalgte referencer
Bergholt NL, Olesen ML, Foldager CB. Age-Dependent Systemic Effects of a Systemic Intermittent Hypoxia Treatment in Mice. High Alt Med Biol. 2019;20(2):147-157.
Bromer FD, Brent MB, Pedersen M, et al. The Effect of Normobaric Intermittent Hypoxia Therapy on Bone in Normal and Disuse Osteopenic Mice. High Alt Med Biol. 2021;22(2):225-234.
Kapel JS, Stokholm R, Elmengaard B, et al. Individualized Algorithm-Based Intermittent Hypoxia Improves Quality of Life in Patients Suffering from Long-Term Sequelae After COVID-19 Infection. J Clin Med. 2025;14(5):1590.
Glazachev OS, Kopylov P, Susta D, et al. Adaptations following an intermittent hypoxia-hyperoxia training in coronary artery disease patients: a controlled study. Clin Cardiol. 2017;40(6):370-376.
Hayes HB, Jayaraman A, Herrmann M, et al. Daily intermittent hypoxia enhances walking after chronic incomplete spinal cord injury: a randomized trial. Neurology. 2014;82(2):104-113.
Hornby TG, Henderson CE, Plawecki A, et al. Acute Intermittent Hypoxia With High-Intensity Gait Training in Chronic Stroke: A Randomized Trial. Stroke. 2024;55(7):2137-2146.
Doehner W, Fischer A, Alimi B, et al. Intermittent Hypoxic-Hyperoxic Training During Inpatient Rehabilitation Improves Exercise Capacity and Functional Outcome in Patients With Long Covid. J Cachexia Sarcopenia Muscle. 2024;15(6):2781-2791.
Daalen JMJ, et al. Hypoxic conditioning in Parkinson's disease: randomized controlled multiple N-of-1 trials. Nat Commun. 2025.
Behrendt T, Bielitzki R, Behrens M, et al. Effects of Intermittent Hypoxia-Hyperoxia on Performance- and Health-Related Outcomes in Humans: A Systematic Review. Sports Med Open. 2022;8:77.
Luo Z, Tian M, Yang G, et al. Hypoxia signaling in human health and diseases: implications and prospects for therapeutics. Signal Transduct Target Ther. 2022;7:218.
Dialog om forskning eller fagligt samarbejde?
Vi hører gerne fra universiteter, hospitaler, klinikker, faglige miljøer og professionelle organisationer, der ønsker en dialog om klinisk anvendelse, forskningssamarbejde eller udviklingsprojekter med SANA.